Der er allerede gaaet tre uger, siden jeg rejste fra frost og sne til sommer og sol, og jeg kan godt afsloere, at jeg ikke savner den danske vinter!
I den forgangne weekend, var jeg en tur i Auckland. Det truede med heldagsregn, men endnu engang var jeg heldig, at det klarede op og blev dejligt solskin. New Zealand er ikke ligefrem et land praeget af jernbaner, men der er et par straekninger paa baade nord og sydoen. Jeg var af flere KIWIer blevet anbefalet et tog-cruise fra Palmerston til Auckland, da turen krydser det meste af nordoeen gennem nogle af de smukkeste landskaber. Toget koerte i meget turistvenligt tempo og der var skoenne saeder og store panoramavinduer, saa man rigtig kunne nyde udsigten. I forreste vogn var der en udendoers platform, hvor man kunne tage fine billeder og traekke lidt frisk luft.....og der var varmt! Der var ikke mange mennesker med og toget var ikke stort, saa det var en hyggelig og meget afslappet tur. Der var en guide med, som under hele turen fortalte om landskaberne, byernes historie og andre smaa pudsigheder.
Ca halvvejs paa turen blev der holdt en halv times frokost ved stationen National Park med udsigt til vulkanerne - den her gang fra den anden side, end da jeg var paa bustur til Rotorua.
Det var godt med en pause til at straekke benene og komme lidt udenfor. Men hold da op hvor var det varmt den dag!
Udsigt til Mount Ruapehu - aktiv vulkan og hoejeste i landet. Der er en smule sne paa toppen.
Nord for National Park - efter frokostpausen - koerte vi gennem bjerglandskab, som var meget regnskovsagtigt med taet bevoksning paa alle skraenter. Alle mulige forskellige traer og bregner beklaedt med anden form for vegetation. Smaa vandfald hist og pist, dybe kloefter og meget fugtigt.
Men jo laengere nordpaa vi kom blev landskabet igen til bakker, lidt klipper, store traer hist og pist og masser af koer og faar. Meget groent og frodigt.
Saa ankom toget til Auckland og turen var slut for denne gang. Jeg gik en tur paa havnen, som var praeget af enormt mange sejlbaade, og et heftig liv af turister, restauranter og bare liv og galde dage. Jeg tog en tur op i Sky Tower - 220 m var hoejeste punkt man kunne komme op til.
Det var rigeligt hoejt! Elevatoren og koerte meget hurtigt og efter en togtur, som var lidt af en bumletur, blev jeg en anelse svimmel i det hoeje taarn. Jeg foelte stadig at, jeg "sejlede" og taarnet var ikke saerlig bredt. Samtidig opdagede jeg pludselig at gulvet var af gennemsigtige plader, saa jeg havde direkte udsyn til gaden 220 m nede. SAA blev jeg svimmel :-) Men udsigten over Auckland var flot.
Godt nede paa jorden igen, brugte jeg resten af aftenen i centrum, hvor jeg fik en kop latte og en laekker muffin, mens jeg noed synest af folk, der torturedede dem selv med bungy screaming! En diciplin hvor man bliver spaendt fast i et saede, der kan rotere. En elastik i hver side bliver strammet i opadgaende retning og saedet saa bliver skudt lodret op i luften. Man haenger saa der og dingler op og ned og i andre retninger mens saedet ogsaa roterer....og folk skriger!!! Jeg noed bare min latte og muffin i fred og ro og var glad for, at jeg ikke skulle havde brug for den slags udfordringer.
Tilbage i Palmy igen soendag aften, blev jeg hentet af den soede laborant Gabby, som havde inviteret mig paa aftensmad. Det var superskoent og en hyggelig aften med hygge, god mad og vin. Jeg sov soerme godt soendag aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar